1.  Gjellerodde &  Vinkelhage > 2. Info
 
 

2. Info

På en lille odde i bunden af Nissum Bredning, ved den milde Limfjord, ligger Gjellerodde.

 

 

Der er mange afmærkede vandreture i den storslåede og varierede natur i og omkring Gjellerodde og Lemvig.

En af disse er 'Planetstien', som er en model af solsystemet i målestokken 1:1 milliard. Turen er på 12 km og fører gennem Lemvigs Lystanlæg og langs stranden, hvor der også er et rigt fugle- og planteliv.

 

Landskabet ved Gjellerodde er lavt og fladt, og det er præget af lynghede. Mod nord er der dog små plantager med fyrretræer.  

 

Den ca. 60 ha store Gjeller Sø er et naturvidenskabeligt interessant område med en veludviklet bundvegetation.
Området er også et EU-fuglebeskyttelsesområde. Der findes desuden en række strandsøer her.

Gjellerodde - et område med mange landskabelige værdier og tæt på vandet.

Spændende feriehuse i lokalområdet ved Limfjorden - Gjellerodde - hvor der er mange landskabelige værdier, tæt på vandet og en pragtfuld udsigt over området.
Gjellerodde strand, der er et familievenligt og uforstyrret sted, med gode bade muligheder. Bugten er et af Danmarks allerbedste områder for sejlere og surfere.

Blot tre kilometer fra Gjellerodde ligger Lemvig, en typisk købstad beliggende ved fjorden.
Byen har et aktivt handelsliv og rummer mange små caféer og gode restauranter. Det gør byen til et attraktivt udflugtsmål for hele familien.

Strandpromenaden fra Gjellerodde til Lemvig indbyder til aftenture langs vandet.

I Lemvig havn er der mulighed for friske fisk og i sommermånederne kører "Bjergbanen" hver time fra havnen til stationen. Derudover sejler MS Havhesten rundture på fjorden af cirka 50 minutters varighed.

 Der er mange afmærkede vandreture i den storslåede og varierede natur i og omkring Lemvig.  Den mest populære er dog "Planetstien", som er en model af solsystemet i 1:1 milliard. Man starter med "Solen på Vesterbjerg" og ender med "Pluto ved Nr.Nissum Bredning". Turen er på 12 km. går gennem Lemvigs Lystanlæg og langs stranden, hvor der også er et rigt fugle- og planteliv at studere.

Det er en spændende opdagelsesrejse for både børn og voksne.

Gjellergård ligger på Planetstiens rute. Den restaurerede bygning, som krævede mange flittige hænders arbejde, står som repræsentant for den vestjyske fiskerbondes byggestil. Den gamle del af gården er indrettet som museum og i sommerens løb, vil der være arrangementer med bl.a. arbejdende værksteder.

Gjellerodde er et yndet udflugtsmål, hvor man kan sammensætte natur- og kulturaktiviteter præcist efter eget ønske - stedet man kommer igen og igen.

Området byder på mange fritids- og sportsfaciliteter, såsom paragliding, drageflyvning, windsurfing, lystfiskeri,  put & take, svømning, ridning, beachvolley, bowling og golf.

 Der er mulighed for uforstyrret at nyde de pragtfulde badestrande, som selvfølgelig har det blå miljøflag vajende.

Afstand fra Gjellerodde til Vesterhavet er cirka 8 km. Du kan også vælge at tage i Lemvig svømmehal.

 Et besøg i Lemvig giver også mulighed for at møde forfattere, musik, kunst og kunsthåndværk.

 Se blandt andet Lemvig Museum,  Lemvig Bibliotek,  Jens Søndergaard Museet,  Kulturcentret,  Tuskær og Tûkak,  Museet for religiøs kunst, Dybe Gl. Elværk,  Café K,  Lemvig Kirke,  Det gule Hus, og endelig ateliererne hos de enkelte udøvere. Foldere over aktiviteter og kunsthåndværkere i området, fås ved henvendelse til Lemvig Turistbureau.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
www.gjellerodde.dk